Forside Landspolitik Om Jette Bergenholz Bautrup | Kalender | Kontakt

Nyheder | 28. oktober 2007 | Jette Bergenholz Bautrup | (MF) S Folketingskandidat

Statsministeren udskrev valg der skal afholdes den 13. november 2007
Socialdemokraterne ønsker mere velfærd, i fremfor skattelettelser. Vi ønsker ikke  begrænsninger som de borgerlige.

Opgaven er stor. Alle mand må af hus. Vi må ud og i dialog med danskerne, og markerer vores klare alternativer til den nuværende VK-regering, som baserer alle sine vigtigste politikker på et flertal med det yderste højre, Dansk Folkeparti. Vi ønsker forbedringer af velfærden, ikke begrænsninger som de borgerlige. Jeg ønsker bedre vilkår for børnefamilierne, de ældre og de svageste i samfundet. Jeg ønsker ikke, at der er grupper i vores samfund som skal udstødes.

Jeg ønsker forbedringer på vores folkeskole, med et bedre miljø og en lavere klassekvotient ( max. 22 elever.). Folkeskolen skal tilføres flere midler - der er brug for IT-udstyr og nye bøger, lærere skal have bedre vilkår, så de har overskud til at støtte den enkelte elev. Lærere er bedst til at undervise, derfor er det ikke kontorarbejde de skal bruge deres tid på. Hvorfor skal alle elever testes? Hvis skolen skal forblive  rummelig, skal der tilføres flere støttepersoner. Der skal arbejdes med ""Faglighed for alle på alle landets skoler.

Vi skal have mere praktisk hjemmehjælp for de ældre, vi skal have gjort op med stopurstyranniet og stregkodesmentaliteten. I stedet har de ældre brug for mere omsorgstid, så hjemmehjælperen har tid til at lytte og hjælpe med at købe ind - med andre ord, mere livskvalitet for de ældre.

Denne regering har intet gjort for at bekæmpe ledigheden. Arbejdsløsheden er steget støt under hele deres regeringstid. Nu må det være nok. Socialdemokraterne har en plan for at skaffe 50.000 arbejdspladser. Vi skal have genindført skolepraktikken, og vi vil sætte den danske arbejdsstyrke en tur på skolebænken. Kun på denne måde, kan vi tage kampen op mod globaliseringen.

Det er tid til en ny regering - Danmark har brug for en anden kurs, en mere menneskelig kurs.

Jeg vil kæmpe for disse forbedringer, og mange flere til gavn for borgerne.

Jeg har brug jeres hjælp - sammen kan vi sparke denne regering ud!

Lęs også om
| Flere nyheder