Velfærdspolitik | 31. oktober 2007 | Jette Bergenholz Bautrup | Folketingskandidat- (A)- 2 kreds.

Vi skal bevare vor velfærd- også fremover
Velfærdskommissionen har  i 2006 på bestilling af Statsministeren, barslet med en rapport om fremtidens velfærd. Man kan derfor undre sig over, at Statsministeren endnu ikke har ønsket at kommenterer rapporten, For mig er det en nedslående rapport, der kun bygger på fremtidens forringet velfærd og tvangsløsninger. En ny velfærd kan være positiv, da det er en politisk prioritering hvor pengene skal komme fra.

For mig er fremtidens velfærd - vores valg.  Det er os som socialdemokrater der skal holde fast i vores værdigrundlag og ideologi, da velfærdssamfundet grundlæggende bygger på en kontrakt mellem generationer. Det er børn og unge samt ældre der trækker mest på velfærdsordningerne, og de erhvervsaktive der betaler. Sådan har det været gennem mange år, og det er den form for solidaritet vi værdsætter i Danmark. Vi har altid været stolte over, at vi i Danmark har et sikkerhedsnet, så man uanset indkomst kan blive behandlet gratis hos egen læge eller på et hospital. At vi har en A-kasse og et  dagpengesystem der bevirker, at en familie ikke er nødt til at gå fra hus og hjem på grund af uforskyldt sygdom. At folkeskolen er gratis, og alle børn er sikret 9 års undervisningspligt.

Det er noget grundlæggende for os socialdemokrater, at vores samfund bygger på solidaritets princippet, og der  altid vil være et sikkerhedsnet for de svageste i samfundet.

Den nuværende regering har desværre gjort uligheden større i Danmark. De fleste danskere har fået bedre levevilkår, men på trods af omfordeling af goderne, findes der fortsat ulighed, og uligheden har vist sig at være stigende i de seneste  år.  I Danmark er ca. 10%  af befolkningen fattige, det er familier der er ufrivillige arbejdsledige, syge, psykisk syge, misbrugere og derfor enten er på dagpenge eller kontanthjælp.

1) Velfærdskommissionen peger på, at vi på grund af demografimodellen, skal have sat pensionsalderen op gradvis fra 2013.

2) Udfasning af efterlønnen. Den tidligste efterlønsalder hæves med 4 måneder om året fra 2009.

3) Udfasning af flexydelsesordningen efter samme princip som udfasning af efterlønsordningen.

4) Stop for tilgang af delpension fra 2009.

For få år siden blev det besluttet i folketinget, at pensionsalderen skulle sættes ned til 65 år, da mange ældre benyttede sig af efterlønsordningen, og den derved blev forkortet. Ikke alle var lige tilfredse med dette lovforslag, da det betød, at mange så også måtte stoppe på arbejdsmarkedet 2 år tidligere end beregnet.

Nu kommer der så en rapport med forslag om at sætte pensionsalderen op, derfor er det vel relevant at spørge, om der ikke tidligere var taget højde for den demografiske udvikling?

Efterlønnen er en varm kartoffel for alle partier, da det er en god ordning for mange nedslidte, så de kan trække sig tilbage på en økonomisk stabil måde. Ingen partier ønsker at afskaffe efterlønnen helt, så det bliver et spørgsmål om, at sætte grænsen et par år op. Det såkaldte ” grå guld”, der har oplevet arbejdsløsheden for første gang i en alder af 55 år, har haft stor glæde af efterløn, da de ellers var havnet på kontanthjælp som 60 årige, hvilket ville have været en ydmygelse efter mange år på arbejdsmarkedet. Vi ved alle, at mennesker over 55 år ikke er eftertragtede på arbejdsmarkedet. også selv om arbejdsløsheden er meget lav. 

Hvis der dels var ledige stillinger, og dels arbejdsgiverne efterspurgte den aldersgruppe, kan jeg forstå denne ordning skal udfases, men som det ser ud i dag, er det en ydmygelse af ufrivillige ledige. Forslaget bygger på tvang, hvilket er et dårligt udgangspunkt. Det giver dårligere livskvalitet og øget ulighed, hvis man tager efterlønnen fra danskerne.

Flexordning på arbejdsmarkedet er en gunstig ordning for mennesker med en kronisk sygdom, der ikke kan klare en arbejdsdag på 37 timer, men har overskud til 15 eller 20 timers arbejde om ugen. Det er yngre mennesker der ikke ville få tilkendt førtidspension udfra de strenge alders kriterier der er i dag, og derfor ville være bibeholdt på kontanthjælp, da de ikke kan klare et arbejde på fuld tid.

Jeg vil naturligvis ikke bare lukke øjnene for fremtiden, da jeg er klar over, at der vil være flere ældre der skal forsørges af en mindre gruppe erhvervsaktive. Det er derfor op til os politikere at prioritere, og allerede nu se på de tiltag der kan ske ved f. eks. forebyggelse. 

Ældre behøver ikke at benytte serviceydelser eller sundhedssystemet så meget, hvis vi allerede nu sørger for at tilbyde en ordentlig forebyggelse. Der vil kunne spares adskillige milliarder, hvis vi tænker i forebyggelse og mennesker.

Det er vigtigt for mig, at alle unge får støtte og hjælp til skole og uddannelse, så de kan opnå en faglig eller videregående uddannelse, og være selvforsørgende fremover. Det gælder i stort omfang vore nydanskere, hvor der skal stilles krav om danskundervisning og uddannelse, for at vort velfærdssamfund kan fortsætte som hidtil.

Jeg mener ikke, at der skal gives præmie til unge der gennemføre sin udannelse på den normerede tid, og ikke har haft et såkaldt ”fjumre” år. Der er mange unge der ikke kan få den økonomiske støtte af forældrene, og derfor har en del arbejde ved siden af studiet, hvilket kan bevirke, at de måske skal have et studie år ekstra i forhold til de unge, der støttes økonomisk af familien, og derfor ikke behøver arbejde, men har fritiden fuldt ud til at læse.

Velfærdskommissionen har ligeledes peget på bruger betaling på sundhedsydelser.

At det skal koste 75,- kr. for en konsultation hos sin praktiserende læge.

Besøg af vagtlæge skal koste 125,- kr. pr. besøg

Skadestuebesøg skal koste kr.150,- kr. pr. besøg.

Sygehusindlæggelse skal koste 50,- kr. pr. døgn. osv.

Det er utænkeligt for mig, at vi i Danmark skal betale for skadestuebesøg eller lægebesøg. Det vil bevirke, at der er grupper i det danske samfund, der af økonomiske grunde ikke kan tage på skadestue eller gå til lægen ved egen eller børns sygdom. Det er så udansk som noget kan være.

Læger og hospitaler oplyser, at der er mange patienter der udebliver fra aftalte konsultationer eller operationer, da de i ventetiden har fået det bedre. Her kan jeg se en ide i, at der skal betales for en sådan udeblivelse uden afbud.

Jeg har her taget hul på ganske få punkter i den fremtidige velfærd. Jeg mener naturligvis, at der skal ses grundsigt på vores velfærdssamfund. Det er indlysende, at en ting som børnecheck til børnefamilier i den tunge lønklasse, er noget der skal tages op til revision. At der ligeledes skal ses på indtægt ved indefrysning af ejendomsskatter og en anden omfordeling af vores velfærdsgoder. Vi skal bare tænke på, at vi er forpligtet overfor både børn/unge og ældre samt svagelige, når vi skal tænke tvangsløsninger overfor dem, som i forvejen er ramt hårdt. Jeg tror vi kan finde viljen og økonomien fremover, hvis vi tænker på en ny velfærd, hvor vi beskytter de dårligt stillede, og ikke kun tager med en bred pensel, men ser hvor det gør mindst ondt.